Der
er ikke kun store skibe blandt newcomers. Eugenia fra Mariehamn er et fryd
for øjet i den anden ende af skalaen. Fartøjet ejes af Foreningen Pro
Kinitoö-skuta, og er hjemskrevet i Hitis i Finland. Den bruges mest til
lejrskolesejlads, og til dels for charter. Kutteren er en replika efter et
forbillede fra 1879.
Det
kan henne den ser lille ud, men den rummer 18 køjer. Hemmeligheden er nok, at
den ingen maskine har! I USA er det ikke så uhørt længere, at sende sejlskibe
på markedet uden fremdriftsmaskine, i Europa er der foreløbig ikke ret mange
der tør det, endnu. Man kan kun håbe, at det kommer til at ændre sig lidt. Se www.personal.eunet.fi/pp/eugenia/index.html
Ring-Andersen-bygningen
fra 1933, Nordboen, har skiftet ejer, igen. Meget muligt at der er
nogen, der synes det er ærgerligt. De må jo så nøjes med at glæde sig over at Bonavista
er kommet under Nationalmuseets beskyttende vinger. Den store hajkutter som
sidst sejlede under hollandsk flag ud af Helsingør er nu købt af Allan Palmer,
og hjemskrevet i Mariehamn.
Jeg
agter at komme tilbage med flere informationer om de nævnte nye sejlskibe. Her
og nu nøjes jeg med at præsentere Stad Amsterdam. Se www.stadamsterdam.nl. Vi kan regne med
at se den i Ålesund, Bergen og Esbjerg til Tall Ships Race næste år, så kan
enhver, som ikke har haft lejlighed til at se den endnu, dømme for sig selv.
Skibet er uden tvivl lidt af et gennembrud, fordi det forener i hvert fald tre
ret væsentlige krav, som sejlskibsentusiaster stiller i dag.
Det
ser ud som et sejlskib skal se ud, dvs. det er ikke overlæsset med en veritabel
dækslast af dækshuse, overbygninger og lignende (bortset, selvfølgelig, fra de
grimme, store livbåde, men det er en helt anden historie). Det er et hurtigt
skib. Faktisk er jeg bange for at den kommer til at sejle som død og helvede,
når skibet, kaptajnen og besætningen først har fundet sig rigtigt tilrette med
hinanden. Handicap eller ej, men her er der et nyt medlem i favoritkredsen til
regattaerne.
Og sidst eller frem for alt gemmer der sig et teknisk avanceret og moderne skib
under den traditionelle skal. I kan godt høre, jeg har det lidt svært med at
styre min begejstring.
Stad
Amsterdam's
salon danner rammen omkring et maritimt restaurant for ca. 80 personer – eller
hvad man nu vil bringe stedet – og skibet til. Bemærk “video-kanonen” under
dækket hen ved baren.
SAIL
2000 fandt sin afslutning i Amsterdam, rettere sagt Sail Amsterdam 2000.
(Efterfulgt tre dage senere af Sail Bremerhaven. Der er for længst gået lidt
inflation i “Sail” – events.) Antallet af skibe var stort, helt som forventet.
Alligevel er synet af flåden, som den lå i Ijhavn, ganske overvældende selv for
de mest hærdede veteraner. Endnu mere eventyrlig er det her syn, som gentog sig
to gange daglig under hele arrangementet.
Hvad
der lignede den samlede flåde af hollandske charterskibe, samlede sig til en –
sikkert god betalt - sightseeing parade i Ijhavn, sammen med den sædvanlige
“havpest” af hundredvis af lystbåde. Magen til en tætpakket paradesejlads
finder man næppe andet steds i verden. Stoisk ro, koldblodighed og god
sømandskab går nærmest op i en højere enhed, ser det ud til. Og så var det
faktisk “kun” cirka 50 charterskibe ud af de jeg ved ikke hvor mange hundrede
de har dernede.
alle
ill.: Ó ITSFOTO
Denne side er opdateret d.
25. oktober 2000